Der var ikke plads i herberget

Udgivet

Søndag d. 14 april. 2019

Vi sidder lige nu i Iringa, hvor vi har haft den første uges ferie, og stadig en uge venter forud. Vi havde et par dage i Dar es Salaam, hvor vi besøgte missionærerne der, og så den compound hvor Kristines forældre kommer til at bo næste år.
Kort information om stedet her i Iringa. Vi overnatter på et område, som hedder Danish Lutheran Center. Det er en compound som er ejet af Luthersk Mission, den kirkelige organisation vi er udsendt af.
På compounden er der to huse, hvor en dansk missionærfamilie bor i den ene. I det andet er der lige flyttet en tanzanisk familie ind, som skal være det nye bestyrerpar for compounden.
Der er også nogle et gæstehus, men det skal vi nok komme tilbage til.

Compounden her har tidligere været brugt til kostskole for missionærbørn. Dette betyder at man før i tiden, hvis man var missionær, skulle sende sine børn på kostskole, hvor de kunne gå med andre danske børn. Lidt ligesom efterskole, men forskellen er at man allerede startede fra 4. klasse. Denne skolemetode gik man fra igen. Dog er der stadig de gamle klasseværelser fra dengang.

Tilbage til gæstehuset, og titlen på blogindlægget. På compounden er der 4 gæsteværelser og 4 lejligheder, men de er ofte booket. Vi havde fået det til at passe med, at vi kunne få et værelse i de 2 uger vi skulle være her, men da vores påskeferie pludselig blev rykket en uge frem, betød det at de ikke havde et gæsteværelse til os i den første uge. Men det skulle ikke holde os fra at komme til Iringa. Vi skrev lidt frem og tilbage med missionærparret her i Iringa, og fandt ud af at de havde et rum mere. Dette rum bliver normalt kun brugt til evangelister, hvor de kan overnatte inden de skal afsted på evangelisations tur. Her er hverken køkken eller toilet. Heraf kommer titlen altså. Der var ikke plads til os i “herberget”. Vi valgte at takke ja, da vi nok kunne låne toilet hos Simons farbror.
Fra tirsdag har vi dog fået os booket ind på et gæsteværelse, med eget toilet og bad, hvilket er rart.

Grunden til at vi tog til Iringa på påskeferie, var fordi min, Simons, farbror og tante lige er kommet til Tanzania igen, efter godt 10 år. De har valgt at skulle arbejde hernede i en periode igen. Da vi af gode grunde ikke kunne deltage i deres udsendelsesfest i Danmark, så vi altså en god mulighed for at være sammen med dem når de nu kom til Tanzania. De skulle have et opfriskende swahili kursus i Iringa, og derfor har de omtrent en måned her. Herefter rejser de til Dar es Salaam, hvor de kommer til at arbejde fremover. Der kommer Kristines forældre også til at bo fra næste år.

Vi valgte også at komme til Iringa fordi det er en dejlig by, og fordi der er lidt køligere end mange andre steder i Tanzania, hvilket jeg personligt er glad for. Vi kom også hertil fordi vi gerne ville besøge missionærparret der bor her. Nu har vi faktisk været rundt og besøge alle DLM-missionærer i Tanzania. I Julen var vi i Arusha og her i påsken har vi både været i Dar es Salaam og Iringa.

Der er forskellige ting vi kunne nævne omkring Iringa, men jeg vil gerne hive tre ting frem indtil videre.

Første ting: Mama Iringa. Mama Iringa er en restaurant som er kendt for at lave gode pizzaer. Stedet ligger nogle minutters kørsel herfra compounden, så det er en overskuelig afstand. Grunden til at de er kendt for de gode pizzaer er fordi de bliver lavet i en stenovn. Det er i sin tid en italiensk Mama (mor) som har startet restauranten, så det er af den gode italienske kvalitet. Der har vi allerede spist et par gange. Det er også ekstra lækkert for os at kunne købe pizza og i det hele taget spise ude her i Iringa, fordi det ikke er så nemt at få fat i, i Kiabakari.

Anden ting: Neema Craft. Neema Craft er en café med tilhørende butik. Det er mest hvide mennesker som tager derhen og spiser, da det er mest er lavet med henblik på den vestlige kultur. Det specielle ved stedet er at arbejderne er handikappede, på den ene eller anden måde. Tjenerne er døve, og derfor skal man selv skrive sin bestilling på et papir, og kaste håndtegn til tjenerne. I butikken under caféen kan man købe ting som arbejderne har lavet, fx puder, kjoler, lampeskærme, smykker, tøjdyr og mange andre fine ting. Når man så køber mad eller ting, så støtter man de handikappede, som ellers ikke ville have en særlig stor chance for at finde arbejde i Tanzania. Dette synes vi er et godt formål at støtte, og så laver de også god mad 😉

Sidste ting: Stone Age. Vi var i dag afsted på tur med min farbror og tante som tog os med til et område som hedder Stone Age. Det er et naturområde hvor man kan opleve naturen i sin pragt. Det er svært at forklare, da man skal opleve det med egne øjne, men jeg kan prøve.
Det man ser er hvordan regnvandet ændre naturen over længere perioder. Man ser hvordan flere søjler er blevet til, ved at vandet har revet jord og sten væk rundt om. Så pludselig står der en sten og ler søjle 10 meter op i luften, uden andet i nærheden. Min farbror og tante har været derude for 10 år siden. De fortalte hvordan det, bare på den tid, havde ændret sig. Hvordan regnvandet skyller sand, sten og grus væk, og en ny bakke pludselig bliver til. Vi har uploadet nogle billeder derfra, da det er nemmere at se end at forklare.

Derudover nyder vi vores tid i Tanzania, og det er mærkeligt at tænke på at når ferien er forbi, så har vi tæt på kun to måneder tilbage. Man kunne næsten fristes til at tage et år mere, men hvem ved om vi ikke skal det på et andet tidspunkt.
Vi prøver at følge Guds plan for os, og vi lever i den tro på at han nok skal sørge for os, om vi bor i Tanzania eller Danmark.

Tak fordi DU læser med!

 

This slideshow requires JavaScript.