Lige ved og næsten – ingen mand af hesten!

Udgivet

Nu er rejsen for alvor skudt igang. I går kørte mine, Simons, forældre os til Billund hvor vi skulle flyve fra. Vi var i billund ved halv fire tiden, om eftermiddagen, og her ventede vi på noget af Kristines familie, som også lige ville have en sidste farvelkrammer inden vi tog afsted. Farvel er aldrig sjovt, specielt ikke når man siger farvel til nogen man holder af. En klog kvinde sagde engang til mig: “Savn er kærlighedens pris”. Det må jeg give hende ret i.

Vi havde pakket 4 x 23 kg kufferter som skulle checkes ind i lufthaven, og derefter skulle vi igennem security. Da Kristine har diabetes, har vi insulin med til et år, og alt dette skal være i håndbagagen for ikke at blive for varmt. De tog det dog pænt i security og lod os gå igennem uden noget spetakkel.

Nu var der altså ingenting som kunne stoppe os for at komme til Mwanza og så Kiabakari…

Første flyvetur fra Billund til Amsterdam gik rigtig fint. Det virkede til at vi landede før vi overhovedet havde været i luften, fordi det tog så kort tid.
Indskudt bemærkning; Jeg, Simon, kan virkelig godt lide at mærke trykket når en flyvemaskine skal til at lette. Kraften som får én smidt helt tilbage i flysædet, det føles som en forlystelsesbane.

Vi ankom altså til Amsterdam, og havde fin tid til at komme til den næste flyver.

Anden flyvetur gik fra Amsterdam til Nairobi. Vi havde sat os til rette i sæderne og ventede på at skulle ud på landingsbanen, da pilotten sagde at vores afgang var blevet forskudt med ca 45 min. Dette var selvfølgelig ærgeligt, da det så betød mindre tid til overgangen fra Nairobi til Mwanza. Men det kunne stadig godt lade sig gøre.
Efter der var gået ca 45 min, kom vi i luften, og var klar til de næste 8 timers flyvetur.
Vi fik serveret mad og drikke ombord.
Timerne gik, og natten faldt på. Vi fik ikke særlig meget søvn, som man jo så sjældent gør i en flyver.

Da klokken var lige omkring 6:30 lokaltid, skulle flyet til at lande. Flyet begyndte at dykke ned mod landingsbanen, men pludselig rettede det sig op, og påbegyndte en flyvetur til Mombasa. Der var alt for meget tåge ved lufthavnen i Nairobi, og derfor kunne flyet ikke lande.
Da vi endelig efter nogle timers ekstra flyvetid, landede i Nairobi, var vores fly mod Mwanza fløjet. Kristine spurgte sig frem, og fandt ud af hvilken kø vi skulle stille os i, for at finde ud af mere.
Efter lang ventetid i køen, finder vi ud af at det næste fly mod Mwanza først går i morgen.
Hvor efterlader det så os nu, tænker i måske? Vi sidder nu på et utroligt lækkert hotel, som flyselskabet har været så flinke at betale.

Nu vil vi ligge os til at sove, da vi skal stå klar kl 5 i morgen tidlig, for at nå flyet mod Mwanza.

Vi glæder os til at komme frem, og holder humøret oppe.