På gensyn Tanzania

Udgivet

Så er vi nået til det sidste blogindlæg her i Tanzania, hvilket er vemodigt men også ventet.

Siden sidst:
Vi har siden sidst haft skoleafslutning på lilleskolen her i Kiabakari. Nu har vi undervist i et år, og vores primære opgave er nu afsluttet. Vi er glade over at fået den oplevelse med i bagagen, og vil ikke være den foruden. Vi (læs: Kristine) har fået sorteret og ryddet op i bøger og materialer i skolen, så den er klar til at åbne igen om et halvårs tid.
Vi har været med i Nairobi, Kenya, og fået sendt den ene nordmand til Norge. Vi var glade for at få lov til at være med dem i storbyen. Vi har nydt deres selskab dette år, og så var det fedt at kunne få lov til, at være med til at sætte hende på flyveren. Vi har gennemsnitlig spillet partners med dem 3-4 gange om ugen (da vi spillede mest), så man kan roligt sige at vi har lært dem godt at kende.
Vi har i dag været til den sidste Gudstjeneste her på skolen, hvilket også er lidt specielt, da vi nu også har været med i kirken et helt år. Vi forstår efterhånden en hel del af prædikenen, i hvert fald i små bidder, men man skal følge godt med, for ikke at blive tabt i ordstrømmen. Men tiden vi er til gudstjeneste giver os god tid til at få gearet ned og tænkt lidt over tingene. Det er en god mulighed for at takke Gud for alt det, vi får lov til at opleve.
Vi har udover det været på besøg hos vores to hushjælpere. Mama Salome var vi på besøg hos i onsdags, hun er den ældste af vores hushjælpere, og har været en god støtte og lærer i forhold til sproget og kulturen her i Tanzania. Den yngste af hushjælperne, Mama Anita, var vi på besøg hos i dag.
Når man besøger folk hernede, så er der sådan et helt ritual man skal igennem. Først så snakker man lidt, så bliver der serveret mad, efter maden så snakker man lidt mere. Efterfølgende takker man så hinanden (værten og gæsten) for mad og hvad der ellers lige er at takke for. Inden man kan begynde at gå, så beder gæsterne for familien og husstanden, og modsat bliver der bedt for gæsterne. På vejen ud af døren giver man gerne de gaver man nu har med til værterne. Til sidst bliver man fulgt på vej.

Tilbage til hushjælperne. De har været glade for, at vi har givet dem arbejde og dermed løn, men vi er mindst lige så glade for den hjælp de har været for os. De har givet os så meget i form af kulturen og sproget, og selvfølgelig praktisk hjælp i huset, hvilket har betydet vi har haft tid til, at lave meget andet end rengøring og madlavning. De vil være i vores tanker og bønner, specielt fordi de begge står uden arbejde nu hvor vi tager afsted. Nu skal de tilbage til at arbejde i deres marker, og måske sælge nogle af de ting de har plantet. Det er lidt vemodigt at tage fra dem, og vide at de ikke har noget arbejde, men så husker vi på at de i det mindste har haft et godt arbejde, imens vi har været her.

Vi har sponsoreret vores høns til skolen, så de kan begynde at få kyllinger og efterfølgende udvide flokken af høns. Derudover har vi sponsoreret en del materialer til at bygge hønsebur, hvilket jeg, Simon, har været med til at bygge. Skolen har en grisestald, hvor halvdelen har stået ubrugt og det er så her vi har bygget et stort hønsebur. Vi glæder os over at kunne hjælpe skolen, da de ikke har mange penge at gøre med. Vi glæder os til at høre hvordan det går med flokken. Meningen på sigt er at de skal kunne spise og sælge dem, og muligvis tjene lidt på det.

Vi (læs: Kristine) er så småt begyndt at pakke kufferter, og vi håber på at kunne være færdig mandag eller tirsdag, da vi skal rejse onsdag middag. Vi har givet en del af vores tøj videre da det er meget falmet, sådan bliver det når man går i solen i Tanzania. Hvis det kan blive til glæde hernede, så giver vi det gerne, og det ved vi det bliver.
I aften skal vi holde grillaften med de hvide hernede, som en afslutning på et godt år. Vi glæder os over et godt fællesskab med danskerne og nordmændene.
Turen går til Danmark onsdag, men vi har stadig en del ting vi skal nå. Vi glæder os til at se jer i Danmark igen!

Vi har planer om at lave et blogindlæg når vi er landet i Danmark, hvor vi kigger tilbage på dette år, med glæder og sorger. Så bliv hængende lidt endnu.
Udover det, vil vi gerne sige mange tak for, at netop DU har fulgt med i dette år.

VI SES!
Baki Salama, Tanzania