Siden sidst…

Hov, hvor blev tiden af? Før vi har set os om er der pludselig gået 3 uger. Det er vidst tid til en opdatering herfra.

Vi har nu været i Tanzania i over 1 måned, og vi begynder så småt at falde på plads. Vi har fået møbler i huset, billeder er blevet hængt op og hverdagen har meldt sig. I vores sidste indlæg fortalte vi, at vi var ved, at gøre klar til skolestart, som var den 22. august, og hvor er vi taknemmelige for den start vi har fået. Det er gået rigtig godt. Vi har flere gange snakket om, at det er meget smart, at vi underviser i 0.klasse, så hverken vores elev eller os selv, har prøvet det før. Vi vidste ikke helt hvad vi gik ind til og måtte prøve os frem. Men når man har en elev, som er meget begejstret for skole og ikke kan lære ting hurtigt nok, så har man et ret godt udgangspunkt!

Vores hverdag er derfor de sidste par uger blevet brugt på at få startet skolen godt op, og komme ind i en rutine med det at undervise og arbejde sammen.

Vores swahili udvikler sig og vi kan mærke, at vi ligeså stille begynder at forstå mere og mere. Det er rigtig dejligt at mærke fremgang på det punkt, da det giver mere frimodighed til at snakke med folk, og begynde at lære dem at kende. Der er dog stadig lang vej endnu, men vi er ved godt mod og tager det lidt af gangen. De siger hernede “Pole pole”, som betyder stille og roligt. Det udtryk kan man altid bruge hvis man kludrer rundt i en sætning eller har svært ved at forstå hvad de siger. Så smiler og griner de lidt, udviser forståelse og gentager “Pole pole”.

I søndags var vi med vores hushjælp til Gudstjeneste i den kirke hun kommer i. Sikke en oplevelse! Vi prøvede så godt som muligt at følge med, selvom vi ikke forstod så meget. Vi forstod at der var en slags ernærings lærer på besøg som snakkede om medicin, vitaminer, mad osv. Den del af Gudstjenesten tog ca. en time og vi var spændte på hvornår der mon kom en prædiken. Vi fik sunget med på en masse sange og hørt koret synge nogle gange. Da der var gået 2 timer, gik taleren på. Vi måtte væbne os med tålmodighed, da bare 2 timer føles lidt lange når man ikke forstår så meget. Men vi kom igennem og koret gik på igen efter prædikenen. Det er specielt for mig, Kristine, når et kor hernede synger og danser, for da kan jeg virkelig mærke en hjemlig følelse. Der er noget i sangen og atmosfæren som føles velkendt og det er skønt at mærke. Det er tankevækkende, at noget som jeg oplevede da jeg var 0-3 år stadig kan røre noget i mig så mange år senere.

Gudstjenesten var færdig efter 3 timer og herefter blev vi introduceret til forskellige medlemmer i kirken. Alle var rigtig søde og imødekommende, så det var en rigtig god oplevelse, hvor tålmodigheden blev sat lidt på prøve.

Hvis vi i hverdagen nogle gange kan glemme lidt, at vi rent faktisk sidder midt i Afrika, så forstår omstændighederne at minde os om det. Vi oplevede i sidste weekend, at strømmen var væk fra fredag nat og indtil søndag morgen, som også betyder at vandet ikke kan blive pumpet op i vores toilet og håndvaske. Jeg, Kristine, blev lørdag rigtig syg og skulle tjekkes for malaria, som blev gjort i stearinlysets skær og ved hjælp af lommelygte. Testen var heldigvis negativ. Men ingen strøm, ingen vand og en meget syg Kristine er altså ikke den bedste cocktail. Simon var heldigvis en helt der sørgede for at få gang i generatoren når køleskabet, med min insulin i, blev for lunkent og hentede spande med vand til toiletbesøg m.m.. Heldigvis var missionærerne også utrolig gode og hurtige til at hjælpe, både med strøm og specielt da jeg var syg! Så det var en meget interessant weekend, hvor vi i den grad blev mindet om hvor vi befinder os henne.

En sidste ting jeg har lyst til at dele med jer, er noget som vi i hvert fald ikke lige havde tænkt over, da vi tog hjemmefra. Det er jo en selvfølge, at have en støvsuger når man bor i Danmark. Det er det altså ikke hernede. Den eneste støvsuger som findes på stedet er i den skole hvor vi underviser, fordi der er lidt gulvtæppe. Vi har egentlig ikke noget problem med, at der ikke er en støvsuger. Vi har jo en kost, selvom det altså ikke er det samme at skulle tage spindelvæv og edderkopper med en kost, og vores hushjælp vasker gulvet når hun er her. Jeg, Kristine, havde så lånt støvsugeren fra skolen en dag, for netop at fjerne spændende ting under nogle møbler vi havde fået. I skulle have set ansigtsudtrykket på vores hushjælp, da hun kom gående fra køkkenet om i stuen hvor jeg havde tændt for støvsugeren. Fordi hun havde selvfølgelig aldrig set en støvsuger før! Jeg prøvede at vise hende hvad jeg brugte den til, og hun stod lidt tid og så til, imens jeg prøvede at fjerne spindelvæv og diverse ting på en kommode. Hun viste dog ikke en særlig lyst til selv at prøve sådan et monstrum. Tænk så mange ting man kan tage for givet når man fx bor i Danmark. Det er fedt, at blive udfordret lidt på nogle områder, som man ikke lige havde overvejet hjemmefra.

Alt i alt, så har vi det godt! Der er ting som udfordrer os og ting som giver glæde. Der er utrolig mange fantastiske mennesker omkring os, så vi føler os velsignede, og vi er sikre på, at Gud er med i hvert lille skridt hernede.

Tak for forbøn, og tak fordi I følger med!

This slideshow requires JavaScript.