Tid, hvad er det?

Udgivet

Tiden flyver afsted og vi kan nu skrive søndag d. 3 februar 2019. Tid er en underlig størrelse, nogle gange føles den lang, andre gange føles den kort.

Vi har i den sidste uge, på bibelskolen, haft besøg af et hold nordmænd, som går på bibelskole i Norge. De var lidt yngre end os, men alligevel gav det et dejligt pust at se andre unge fra norden. Vi var så heldige, at få lov til have nogle af dem med hjemme på besøg hos vores hushjælp (Mama Salome a.k.a Diana). De fik lov til at se hvordan en tanzanier bor, hvilket var spændende for dem. De kunne få lov til at stille spørgsmål, og Mama Salome kunne også gøre stille spørgsmål den anden vej. Der sad Kristine og jeg og fik en følelse af glæde, fordi tænk at vi har været her i så lang tid, at vi rent faktisk kunne oversætte hvad der blev sagt.
Vores hushjælp er også rigtig god til unge, og derfor lavede hun også lidt sjov med nogle ting. Hernede er det fx ikke unormalt at venner tager hinanden i hænderne, så mama Salome greb en af de unge mænd i hånden flere gange og gik rundt sådan. Det resulterede i et godt grin hos den resterende flok. Det er man ikke vant til i norden. Vi er mere vant til at kærester og ægtefolk går hånd i hånd. Men hernede er dét unormalt, for så er man bare venner.

Her i Tanzania flyver tiden nogle gange afsted, og andre gange så kan tiden nærmest ikke gå langsommere. Når savnet er stort til dem hjemme i Danmark, så kan tiden nærmest ikke gå langsommere. Det kan nogle gange føles som om man bare går i stå. Andre gange kan man stå og tænke; Har vi ikke lige været på missionærkonference? Og her er svaret nej, det var tilbage i oktober vi var det. Men vi har altså været her i over halvdelen af tiden vi skal være i Tanzania, og det er mærkeligt at tænke på.

Men tid, hvad er det? Og nærmere betegnet, hvad er det for tanzaniere? Tid er noget man i hvert fald har nok af hernede. Jeg skrev i en af vores tidligere indlæg om nogle tanzaniere som sad et par timer i solen, og så et par timer i skyggen for at blive klar til dagen. Det betegner utrolig godt livsstilen hernede; Ro på vi har god tid. Vi er vant til, at hvis ikke man er på pletten til tiden, så går man glip af noget. Hvis man f.eks. har aftalt at man begynder med et møde klokken 8, så begynder mødet klokken 8. Hernede kan klokken godt blive 8:30 – 9:00 – 9:30, og nogle gange kan der gå flere timer før man dukker op. Heldigvis har vi ikke så mange vigtige møder med nogen. Dog skal man alligevel væbne sig med tålmodighed, og før man ved af det, så var det måske én selv som kom 15-20 min for sent. Man bliver påvirket af de mennesker man bor omkring, både i forhold til gode og dårlige vaner. Jeg håber f.eks. at jeg tager den gode vane med deres store gæstfrihed med hjem. Jeg håber at vi, når vi kommer hjem, kan være bedre til bare at skubbe ting til side, og få en snak over en kop kaffe.

Men hvad skal vi så lave i de næste to uger?
Vi fik i går besøg af et hold nordmænd igen. De skal være her den næste uge. De skal være med på bibelskolen, til praktisk arbejde, idræt, engelsktimer og meget mere. De skal også ud og se naturen heromkring. Det bliver spændende, og det giver et nyt pust at se andre unge, som skrevet før.

Det vi dog er mest glade for og spændte over, er at vi får besøg af Kristines forældre, Bent og Vivi. Vi glæder os til at have besøg af noget familie igen. Vi skal hente dem i Mwanza lufthavn på tirsdag.
Det som er med til at gøre det specielt, er at Kristines forældre har boet i Tanzania før, og de kan derfor swahili. Det bliver spændende for Kristine og jeg, at høre dem snakke swahili, og rent faktisk forstå det de siger. Det kunne vi ikke før vi rejste herned, så det bliver noget helt nyt.
Bent skal holde en morgenandagt på bibelskolen, og Vivi skal muligvis lære vores hushjælpe at lave lidt flere madretter.
Men det vi skal allermest, er at dele vores hverdag, hygge og slappe af sammen med dem, hvilket vi glæder os utrolig meget til!

This slideshow requires JavaScript.